Geranium Rose

49,00 DKK

Geranium Rose

En dejlig sæbebar til hænder og krop, tilsat mineralsk ler og skøn duft af Geranium Rose. Geranium rose har en antiinflammatorisk og beroligende virkning på huden. En lille bonus er, at den samtidig er kendt for at have en opstrammende effekt.

Mineralsk ler reducerer inflammation og hjælper til at trække urenheder ud af huden. Den virker afgiftende og efterlader huden lækker og blød. Den giver tillige sæben en meget dekorativ farve.

Basisolier: Økologisk rapsolie – dyrket på Svanholm Gods. Økologisk kokosolie, sheasmør og castorolie.Rapsolien er koldpresset, idet dette bedst bevarer oliens naturlige egenskaber. Olien er blødgørende, fugtgivende og nærende for huden. Den er desuden antiinflammatorisk og absorberes let.Kokosolie er fugtgivende og nærende for huden. Den er samtidig meget rensende og antibakteriel.Sheasmør har et højt indhold af hudplejende antioxidanter. Det har derudover en fugtgivende, UV-absorberende og beroligende effekt på huden.Castorolie er god til at holde på fugten i huden og giver et lækkert skum til sæberne.

Nettovægt: 100g

*/ Produktet er vegansk

Ikke på lager

Kategori:

Hovedingrediensen i BeNaturals sæber er økologisk rapsolie. Rapsoliener både dyrket og koldpresset på Svanholm Gods – et økologisk landbrug  Resterende råvarer er fremstillet hos producenter, der har forpligtet sig til økologisk, bæredygtig og etisk produktion.

Farverne i sæberne er altid naturlige, primært bestående af tørret plantemateriale, mineralsk ler eller aktivt kul. De tilsatte ingredienser tilføjer ikke blot farve, men har også gode egenskaber for huden. Samtidig giver det muligheden for at være lidt kreative, således sæberne ikke blot er lækre at bruge, men også er dekorative i deres udtryk.

 

Endvidere produceres sæberne i overensstemmelse med god fremstillingspraksis, GMP samt gældende lovgivning i hhv. kosmetikforordningen og bekendtgørelse om kosmetiske produkter. Sæberne gennemgår en lovpligtig sikkerhedsvurdering og registreres herefter i EU’s portal, CPNP (Cosmetic Products Notification Portal). Sikkerhedsvurderingen udføres af uvildig tredjepart.

Sæberne fra BeNatural er 100% håndrørt og håndskårne – derfor kan der være lidt variation i både farver, mønstre og udtryk.

 

I modsætning til flydende sæbe indeholder faste sæber ikke vand og dermed ingen konservering.

Guide til brug af fast sæbe:

  1. Når du har brugt din sæbe, skal den skylles ren.
  2. Lad sæben tørre ud imellem brug – opbevar sæben i en sæbeskål med dræn/rist, eller på en sæbemagnet.

Hvis I er mange i husstanden, kan det være en fordel at have mere end én sæbe på badeværelset.

En ting der er værd at huske på, er at fast sæbe med naturlige ingredienser har sikret god personlig hygiejne i tusinder af år – længe inden vi overhovedet kendte til flydende sæbe.

Prøv en fast sæbe – det er ren fornøjelse.