Buy Less, Choose Well and Make It Last.


Lux_Os

Tanken bag LuxOs er at skabe et sted, hvor jeg kan sælge ting fra engagerede og dygtige  håndværkere og iværksættere. Udvalget vil være skiftende, og jeg indretter med tingene i mit eget hjem, tager billeder af det og poster det på instagram @lux_os. På den måde kan I få et indtryk af tingene i et privat hjem, inden I køber det.

Ligeledes tilbyder jeg indretningshjælp sammen med Dorthe Byskov Larsen. Ofte forbindes boligindretning med noget dyrt og noget, som kun er for en bestemt slags mennesker. Vi vil gerne ændre på denne opfattelse, så boligindretning bliver for alle. Der er ikke en opgave, som er for lille til os, så tøv ikke med at kontakte os.

01

TRÆ

At bruge forskellige træsorter i indretningen kan fuldstændig ændre udtrykket i din bolig. Et hjem, i nordisk stil holdt i lidt koldere farver og udtryk, vil med få træ-elementer i varme farver få et helt nyt look. Jeg synes, at mørkere træ bidrager til et robust og roligt udtryk, hvor lyst træ kan give et lettere og mere mildt udtryk.

Træ er et naturprodukt og giver et fantastisk modspil til f.eks. beton, marmor og stål. De ting, jeg har valgt, som f.eks. skærebrætter er ikke blot funktionelle, men kan også bidrage til æstetikken i køkkenet.

Træet i sig selv er et kunstværk, der forandres og formes af tid, sted og miljø.

Ordinary things

02 HØR

De, som kender mig ved, at jeg elsker hør! Så nemt kan det siges. En hørdug på bordet sammen med hørservietter er for mig indbegrebet af luksus. Som materiale er hør utroligt slidbart og et af de mest holdbare fibre, vi bruger til dagligt. Da det ikke er et elastisk materiale vil det ikke miste sin form – heller ikke efter mange vaske.
Hør kan bruges både sommer og vinter. Om sommeren er det smukt at dække op med en let hørdug til en lækker udendørsfrokost, og om vinteren kan det danne det perfekte grundlag for et smukt og tidløst julebord.
Hørviskestykker er ikke blot smukke at se på, men har også en fantastisk sugeevne, og som materiale bliver hør faktisk endnu stærkere når det bliver fugtigt.
Og ja – hør krøller! Men for mig er det en del af charmen. Jeg kunne aldrig drømme om at stryge det, tværtimod elsker jeg det lidt tilfældige look, det tilfører et ellers meget stilrent hjem.

03

KERAMIK

Igennem de senere år er jeg blevet mere og mere glad for at bruge keramik i min indretning. Keramik er helt unikt og hver skulptur, vase og skål er forskellig. Disse små nuancer tiltaler mig. 

Keramik er alsidigt og kan gøre en stor forskel i indretningen af et rum. Blot det at flytte på en skulptur, at ændre formålet med skålen eller udskifte indholdet i vasen kan fuldstændig forandre udtrykket. Selv kan jeg godt lide at flytte rundt på tingene, og nogle gange fjerne noget i en periode for så at sætte det frem igen.

Keramikken, jeg har udvalgt, er lavet af dedikerede kunstnere med kvalitet og æstetiske for øje. Alt hvad jeg sælger er nøje udvalgt og er noget, jeg gerne vil bruge i mit eget hjem.

04

Kurv

Jeg kan også godt lide at bruge kurve i min indretning. Jeg elsker, at det er et naturmateriale, der kun bliver flottere af at blive brugt. Kurve skaber hurtigt et varmt og hyggeligt udtryk i hjemmet – og de bløder den ofte minimalistiske nordiske stil smukt op. Brug dem som opbevaringsløsninger i din entre eller vaskerum. Eller sæt dem i stuen til opbevaring af plaider og blade/bøger ved siden af en lænestol eller på sofabordet, så både pynter de og frister til læsning.

Kurve har uendelige mange anvendelsesmuligheder. Jeg bruger også kurve til mine haveredskaber – så er det nemt med et håndtag at bære redskaberne rundt fra skuret til ukrudtet i haven. Sidst, men ikke mindst er kurve fantastiske til opbevaring af brænde. En brændekurv passer godt til den nordiske stil og en kurv med brænde bringer naturen ind i indretningen på smukkeste vis. 

I øjeblikket går vi bag om P.F. Candle Co.

Hele P.F. samlingen er vegansk og ftalatfri – altid. Alle stearinlys er lavet med 100% indenlandsk dyrket sojavoks. Mens deres produktionsmetoder er forbedrede gennem årene, har menneskerne bag dem ikke ændret sig. Alle produkter er udviklet, produceret, testet, pakket og afsendt af deres team fra lageret i Los Angeles, CA.

P.F. Candle Co. er et uafhængigt duftfirma fra Los Angeles, der ejes og drives af kone-og-mand-teamet Kristen Pumphrey og Thomas Neuberger. Siden grundlæggelsen i 2008 er P.F. vokset fra en en-kvindes operation til et hold på over 60 mennesker, der fremstiller stearinlys, rørdiffusorer, røgelse og mere. De mener, at duft skal være en dagligdags luksus, og deres mission er at få livet til at dufte bedre gennem high-end kvalitet og overkommelige priser.

Siden 2013 har P.F. er udvidet fra to personer til et hold på mere end 60. Fra en studiolejlighed til et globalt anerkendt brand, P.F. er en fuldstændig bootstrapped virksomhed. Uden formelle forretningsgrader eller erfaring er dette firma bygget af en ånd af grus, lidenskab, gør-det-selv, med en enorm hjælp fra deres kunder, der fortsat har støttet dem undervejs.

 

@Lux_Os

Kontakt:
info@luxos.dk

CVR:
26980682